
TIDLIGERE GIRONA U19-CHEFTRÆNER TILFØJES TIL AKADEMIET
Kolding IF kan med stor glæde præsentere endnu en markant tilføjelse til drengeakademiet. Tidligere FC Girona U19-cheftræner, Sergi Alsina, som ny Head of Youth Development i klubben.
32-årige Sergi Alsina kommer til Kolding IF med stor erfaring i bagagen fra catalansk fodbold. Siden 2017 har han været en del af den hurtigt voksende catalanske klub FC Girona. Her har Sergi haft flere forskellige roller og har senest været cheftræner for klubbens succesfulde U19-mandskab. Derudover, har han også haft forskellige ledelsesroller i FC Girona og bringer dermed også stor ledelseserfaring ind i teamet på akademiet. Næste stop på Sergis rejse bliver i en ny rolle i Kolding IF, som Head of Youth Development, hvor han får ansvaret for U13-U15 afdelingen på drengeakademiet.
Netop denne tilføjelse, er noget der glæder klubbens Teknisk Chef, Frederik Lund:
”Vi er utrolig glade for at kunne tiltrække en profil som Sergi til vores akademi. Han kommer med erfaring fra allerøverste hylde i europæisk ungdomsfodbold, og det er præcis den type kompetence og mindset, vi ønsker at bygge videre på i Kolding IF. Med Sergi får vi en stærk faglig kapacitet, som både kan løfte vores daglige træningsmiljø og være med at til styrke det i forvejen stærke setup på drengeakademiet”
Hovedperson selv, Sergi Alsina, er meget begejstret for hans nye rolle i Kolding IF og projektet er noget der tiltaler ham utrolig meget:
”Efter mange år i catalansk fodbold følte jeg, at jeg havde brug for at prøve nye oplevelser for at udvikle mig både personligt og professionelt. At klubben har en catalansk cheftræner som Albert (Rudé) på førsteholdet, havde stor betydning for at jeg fik et meget godt førstehåndsindtryk af projektet. Da jeg efterfølgende talte med folk i klubben om muligheden for at blive en del projektet, voksede min lyst til at blive en del af det.
Sergi kommer til Kolding IF med erfaring fra allerhøjeste hylde på ungdomsniveau. Han var blandt andet med til at bringe FC Gironas talentfulde U19-hold til den prestigefyldte UEFA Youth League – ungdomsudgaven af Champions League. Her præsterede Sergi og U19-holdet en imponerende turnering mod nogle af de bedste U19-hold i Europa, herunder modstander som Olympiakos og Paris Saint Germain.
”Jeg synes, Kolding IF har en meget klar vision om, hvor klubben vil hen, og hvordan den vil udvikle sig i fremtiden – og for mig et det afgørende. Klubben ønsker at bygge et projekt, der favner alle dele af organisationen, og jeg mener, at jeg kan bidrage meget på dette område. Jeg synes, denne ambition skaber en meget positiv synergi med mine egne ambitioner, kompetencer og evner. Derfor ser jeg et betydningsfuldt udviklingsprojekt på langsigt, og jeg er utrolig motiveret for at blive en del af det.” slutter Sergi af.
At få Sergi med ombord er noget, som klubbens Head of Coaching, Esben Jensen, ser meget frem til:
”Sergi bringer både høj faglighed og internationale erfaringer med sig, som bliver et stærkt supplement til det arbejde, vi allerede laver i akademiet. Han har i sine tidligere roller som både cheftræner og på ledelsesgangen vist en skarp evne til at skabe gode og ambitiøse miljøer, hvor både holdet og den enkelte spiller udvikler sig til det næste niveau. Disse stærke miljøer har været med til at bringe en række spillere frem til fodboldens øverste hylde. Jeg ser frem til et tæt samarbejde, hvor vi sammen kan løfte niveauet og styrke vores arbejde med de yngste årgange på akademiet”
Sergi har første arbejdsdag d. 1/7 og hele Kolding IF ønsker at byde Sergi et varmt velkommen til klubben.
Spørgsmål rettes til klubbens, Head of Coaching, Esben Jensen på ej@kolding-if.dk