TOBBERS INDGÅR NY STÆRK 3-ÅRIG AFTALE MED KOLDING IF
Kolding IF er stolte af at kunne præsentere Tobbers som fortsat partner i klubben. Med en flot treårig basisaftale er Tobbers stadig en stærk del af Kolding IF’s erhvervsnetværk og bidrager til at styrke fællesskabet omkring klubben.
Som en del af aftalen vil Tobbers’ logo fremover pryde ryggen af alle klubbens bolddrenge, hvilket giver stor synlighed på stadion og understreger Tobbers’ engagement i at støtte ungdommen og fankulturen i Kolding.
Torben Lund fra Tobbers udtaler:
“Vi er meget glade for at være med i Kolding IF. Klubben har en stærk lokal forankring og en ambitiøs retning, som vi gerne vil bakke op om. Vi ser frem til at fortsat være med til at skabe gode oplevelser for både spillere, fans og hele byen.”
Kolding IF’s kommercielle chef, Michael Flyvholm, supplerer:
“Det er en fornøjelse at Torben, Charlotte og resten Tobbers fortsætter deres imponerende engagement, og vi ser frem til nye tre år med fælles aktiviteter og et partnerskab, der skaber værdi for både klubben og vores netværk.”
Kolding IF takker Tobbers for tilliden!
#ViErKolding