UNG KEEPER BLIVER EN DEL AF FØRSTEHOLDSTRUPPEN
Unge Asta Ravn på blot 16 år, er blevet en del af Kolding IF’s førsteholdstrup. Det unge keepertalent har imponeret med sine præstationer og tager nu næste skridt i udviklingen med træning på højeste niveau.
Cheftræner Lasse Skovhøj understreger betydningen af at fastholde lokale talenter i klubben:
“Asta er et af de største målmandstalenter i sin årgang og et produkt af vores eget akademi. Det er vi altid stolte af, og er en blåstempling af talentarbejdet. Hun er stærk på bolden med begge fødder og har en excentrisk stil, som giver os noget særligt. Vi vil udvikle hende tæt på ligaholdet og samtidig gøre hende til en vigtig profil i U19 og for fremtiden på Kvindeliga holdet.”
Asta ser frem til at tage næste skridt i sin udvikling hos Kolding IF:
“Jeg er stolt af at kunne fortsætte min udvikling i Kolding IF, og jeg er taknemmelig for den anerkendelse, jeg bliver vist. Trænerteamet har vist mig tillid og skabt en hverdag, hvor jeg bliver udfordret og hele tiden kan rykke mig både som spiller og som person. Klubben matcher mine ambitioner, og jeg ser frem til at tage de næste skridt i en klub, der tror på mig og giver mig de bedste forudsætninger for at spille højt niveau.”