VANKOMPAGNIET STYRKER PARTNERSKABET MED KOLDING IF
Kolding IF kan med stor glæde meddele, at Vankompagniet har forlænget deres samarbejde med klubben – og samtidig opgraderet deres eksisterende aftale.
Aftalen er endnu et eksempel på et partnerskab, hvor både klub og virksomhed oplever stor værdi gennem et stærkt og aktivt netværk.
Vankompagniet har gennem samarbejdet været en engageret del af Kolding IF’s erhvervsnetværk, hvor relationer og forretning går hånd i hånd.
Hos Vankompagniet er der stor tilfredshed med samarbejdet.
“Vi har mødt nye kunder gennem netværket, og det har haft en reel værdi for os. Derfor er vi naturligvis rigtig glade for at fortsætte og samtidig opgradere samarbejdet,” siger Per Østerkjerhuus fra Vankompagniet.
Hos Kolding IF vækker forlængelsen og opgraderingen ligeledes begejstring.
“Det er fedt, når vi lykkes sammen – og det er noget, vi virkelig har gjort i dette tilfælde. Nu glæder vi os til endnu mere godt netværk og samarbejde fremadrettet,” siger Michael Flyvholm, kommerciel chef i Kolding IF.
Med aftalen fortsætter Kolding IF med at styrke sit erhvervsnetværk og skabe rammerne for værdifulde relationer, der udvikler både virksomheder og klubben.
#ViErKolding