18,3% i gennemsnitlig årligt afkast: Symmetry bliver GULD i Kolding IF

Small-cap, midcap, børsnoterede værdipapirer og short-selling på aktiemarkedet. Det er måske ikke alle, der til fulde forstår hverken aktiemarkedet eller værdien i at investere. Men så er det jo godt, at Symmetry og Kolding IF har dannet et stærkt GULD-samarbejde de kommende to år. Symmetry er en kapitalforening under SEB Wealth Invest, og når de forvalter deres investorers midler, gør de det urimeligt godt. Siden stiftelsen i 2013, har de leveret et himmelråbende flot resultat på 18,3% i gennemsnitlig årligt afkast, i alt 553,8%. 

Symmetry og deres porteføljemanagere har hverken magiske evner eller kan se ind i fremtiden, men de gør sig umage. Særdeles umage! Via en fundamental research, er det deres ufravigelige strategi at investere i selskaber, når de vurderer, at værdiansættelsen er attraktiv. De bruger dermed meget tid på at analysere potentielle investeringer, og de følger dem løbende helt tæt. Sponsoratet i Kolding IF er heller ikke nogen tilfældighed, hvis du spørger Bestyrelsesmedlem Søren Hampen Kristensen, der udtaler:

”Selvom vi ikke er fra byen, anerkender og respekterer vi klubbens meget stærke netværk. Vi opererer en del i området, og er med rosende gloser blevet fortalt om det særlige Kolding IF-netværk, som vi nu er blevet en del af. Og sandt skal siges – vi har faktisk allerede budt velkommen til de første Symmetry investorer via Kolding IF netværket.”

Symmetry indtræder dermed i den attraktive Guld-klub og bliver således en stærk støttespiller til fremtidens fodboldsatsning i Kolding. Det glæder naturlig Kommerciel ansvarlig Michael Flyvholm, der fortæller:

”Symmetry er en rigtig interessant spiller for os, og vi glæder os til at få dem bag os. De bringer masser af kompetence til bordet, og jeg er sikker på, at mange fra vores netværket vil nyde stor gavn af dem.”

Aftalen mellem fodboldklub og kapitalforening vil gøre Symmetry til kampsponsor til en af den kommende sæsons kampe, og give dem adgang til erhvervsnetværket. Foruden Søren Hampen Kristensen, vil dette også blive benyttet af Kim Hoberg Nielsen, Head of Client Relations. Kim ser frem til at repræsentere Symmetry i Kolding og han udtaler:

”Vi føler, at vi har masser at byde ind med, og i forvejen kender vi flere stærke spillere i netværket. Nu glæder vi os til at blive introduceret og med tålmodighed opbygge flere længerevarende relationer.”

Du kan læse meget mere om klubbens nyeste Guldpartner ved at klikke på følgende link, og så kan du altså glæde dig til at møde dem i hhv. Fynske Bank Loungen og Mediator Loungen. Mon ikke de også kan hjælpe dig?

Hele Kolding IF ønsker at rette en varm TAK til Søren, Kim og resten af Symmetry for samarbejdet.

#Symmetry #ViErKolding #SammenSkaberViHistorie