Fire piger til DBU-samling

Til den seneste talentcentersamling i U15 årgangen har Kolding IF været flot repræsenteret. Det er et stort skulderklap for det hårde arbejde, der dagligt bliver lavet i klubbens ungdomsafdeling

Kolding IF er repræsenteret på DBU’s U15 talentcentersamling.

 

Hele fire piger har de seneste to dage været på DBU’s U15 talentcentersamling. Den første dag bød på træning, og dagen efter skulle de spille en intern kamp. 

 

De fire piger der repræsenterede klubben, var Kamma, Alvilda, Frederikke og Anna, som til dagligt spiller på vores U16 Liga hold. 

 

“Stor anerkendelse af vores 2010’ere, som endnu engang var flot repræsenteret til en af DBU’s samlinger. Alle fire spiller til dagligt på vores U16 Liga hold, som har lagt meget på i deres træningsmiljø de seneste måneder. Vi er stolte af jer. Fortsæt den gode udvikling,” siger Kasper Mayland Kjærsgaard.