Jespers Torvekøkken vil med Kolding IF i Superligaen

Frokostordninger, Catering, Selskabsløsninger og Kantinedrift – Jespers Torvekøkken kan det hele, og nu forlænger de også samarbejdet med Kolding IF for yderligere to sæsoner som Basis+!

Jespers Torvekøkken er en visionær, ansvarlig og landsdækkende madleverandør og partner.
Med en passion for ærlig mad og en bæredygtig fremtid, så sætter Jespers Torvekøkken en ære i at lave mad af ordentlige råvarer.

Jespers Torvekøkken er som en af få danske virksomheder B Corp-certificeret, og har det som en del af strategien at samarbejde med både idrætsforeninger og erhvervsliv for derved at bidrage til både samfund og lokalsamfund.

I Kolding IF bliver Jespers Torvekøkken repræsenteret af Salgschef Anders Lundbak, og på Autocentralen Park, Kolding IF’s hjemmebane, bliver de profileret med reklameskilt ved VIP-indgangen og bag det ene mål.

Anders Lundbak glæder sig til det videre samarbejde og han fortæller:

”Vi nyder at deltage aktivt i klubben og i denne del af landet. Vi ser samtidig gode perspektiver for det videre samarbejde. Kolding IF er i rivende udvikling og vi ser frem til at danne endnu flere relationer til fælles gavn for et fortsat samarbejde.”

Lokalt i Kolding kan du besøge Jespers Torvekøkken i Sydbank Arena og derudover kan du møde Anders Lundbak til de fleste af klubbens arrangementer, og samme Anders kan med sikkerhed guide og rådgive dig i forhold til etablering af en lækker og fleksibel madløsning.

Kolding IF’s Kommercielle chef, Michael Flyvholm, udtaler om den forlængede aftale:

”Vi hilser forlængelsen af samarbejdet yderst velkommen, og vi glæder os til fortsat at have en aktiv partner, der har alle typer af løsninger på menukortet. Vi nyder at Jespers Torvekøkken aktivt dyrker netværket, og jeg glæder mig til mange gode oplevelser sammen i fremtiden.”

Du kan besøge klubbens Basis+Partner ved at klikke her, og glem ikke at følge Jespers Torvekøkkens sociale medier ved at klikke her: Facebook, Instagram, LinkedIn