KOLDING IF ER OGSÅ REPRÆSENTERET I U14 LIGA 1 EFTER SOMMERFERIEN
DBU Jylland/Fyn har netop uddelt de to wildcards til U14 Liga 1 (årgang 2011) efter sommerferien, der uddeles til to klubber, som ikke er en del af top ti i licenssystemet vest for Storebælt.
Her er Kolding IF endnu engang repræsenteret, hvilket er 4. år i træk.
Det betyder, at vi også i den nye sæson har Liga 1 på U13, U14 og U15, samt deltager i den landsdækkende Division på U17 og U19.
Om tildelingen udtaler Head of Coaching Esben Jensen følgende:
“Det er et skulderklap til alt det gode arbejde og den positive udvikling, der laves til dagligt i klubben. Specifikt også for årgang 2011, der bliver U14 efter sommerferien, som på U13 har vist, at de er fuldt berettiget til dette niveau. Det er derfor særdeles godt, at de kan fortsætte udviklingen på dette niveau.
Der ligger rigtig mange minutter på banen uden for disse kampe, ca. 90%, så det er så langt fra det eneste, der har betydning. Vi skal altid huske på, at der også ligger rigtig meget udvikling og fokus uden for disse kampe.
Men til disse kampe er det bestemt en fordel at blive matchet mod de allerbedste, og det er også der, vi mener, at vi hjemmehørende.”