KOLDING IF HENTER SPILLER FRA FC THY-THISTED Q

Kathrine Clement har senest har spillet i FC Thy-Thisted Q og nu er hun en del af Kvindeliga-truppen i Kolding IF.

Den 20-årige midtbanespiller har allerede kendskab til Kvindeligaen, hvor hun før har været i det nordjyske, men nu trækker hun i Kolding-trøjen. Kathrine har allerede fået sin debut for Kolding IF, da hun blev skiftet ind i første kamp i Kvindeligaen mod FC Nordsjælland.

Allan Drost glæder sig over samarbejdet med Kathrine:

Clement er en spiller som jeg selv for nogle år siden hentede til Thy, da jeg havde en stor tro på, at hun kunne udvikle sig til at blive Kvindeliga-spiller. Det har hun bevist var fuldt berettiget, idet hun i seneste sæson spillede en stor rolle på Thy-Thisteds centrale midtbane, og blandt andet scorede gæsternes mål, da de to hold mødtes i Kolding. Hun er en dynamisk spiller med gode 1v1 kompetencer der passer rigtig fint ind i den måde vi gerne vil spille fodbold på. Jeg glæder mig derfor rigtig meget over at få hende ind i truppen, som et godt alternativ til pladserne centralt i banen eller på kanten, fortæller Allan Drost om den nytilkomne spiller.

Kathrine glæder sig også selv over at fortsætte sin udvikling i Kolding IF:

– Jeg syntes det har været fedt at komme til Kolding og prøve noget nyt. Det er fedt at prøve et højre niveau og mere professionelt setup, som giver mig nogle bedre betingelser for, at jeg kan udvikle mig som en bedre fodboldspiller. Pigerne og trænerteamet har også taget super godt imod mig, hvilket også har gjort det meget nemmere for mig at falde til på det nye hold, fortæller Kathrine Clement om sin første tid i Kolding IF.

Du kan måske allerede se Kathrine i aktion på fredag, når vi i sæsonens første hjemmebanekamp på Autocentralen Park tager imod AGF. Køb din billet i vores shop ved at klikke her