KOLDING IF HENTER TALENTFULD ANGRIBER I FA 2000 ​

Vi er i Kolding IF glade for at kunne præsentere at vi henter Casper Holmelund fra FA 2000, til sommer

I sidste uge præsenterede vi at Sami Jalal tager turen fra FA 2000, til Kolding IF, nu gør Casper Holmelund ham kunsten efter. Den 20-årige talentfulde angriber, har siden sommeren 2022 spillet for den sjællandske klubs 1. hold og han skifter til Kolding IF til sommer.

Caspers styrker ligger cheftræneren et særligt fokus på:

– Når vi snakker om at noget af vores model for succes, er at se og spotte spillere før andre. Så er Casper klart i denne kategori. På spillestil er der mange snitflader der overlapper. Han er kompromisløs, aggressiv, ærgerrig, og løbestærk med en god afslutningsfod, siger Kristoffer Wichmann og fortsætter med at snakke om Caspers potentiale:

– Nu skal vi i fællesskab forløse det potentiale der er. Casper kommer til at passe perfekt ind med sin karakter i gruppen, afslutter Kristoffer Wichmann

Projektet som Kolding har gang i, har især imponeret Casper:

– Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang og se alle fansene, spillere, trænere og hele Kolding by. Jeg har ikke været et sekund i tvivl efter, at jeg har mødt trænerne, set faciliteterne og hørt projektet, om at det var det her jeg ville. Jeg er bare taknemlig og glad for at få den muligheden for at spille for Kolding, siger Casper Holmelund

Casper Holmelund har første arbejdsdag d. 1. juli 2024