KOLDING.Net akademandag: resultater fra ugen der gik

Denne uge bød på god matchning til vores unge, talentfulde drenge- og pigehold

 

 

Drenge U19 division: Roskilde 4 – 1 Kolding IF

 

 

Piger U19 LIGA: AGF 1 – 4 Kolding IF

“En kamp hvor bølgerne gik højt, og stemningen lød på topkamp i U19 rækken. Det er de kampe, der er fede for spillere, staben, og alle der følger holdet.

At vi til sådan en kamp, fuldstændig udspiller AGF og skaber chance, på chance, på chance er en kæmpestor præstation af spillere og stab. Derudover lukker vi igen fuldstændig af defensivt, og hvis det ikke var for deres gode standarder, havde vi også holdt 0’et.

 

En kæmpe præstation af alle igen, hvor vi viser, at vi er ekstremt solide og dygtige i alle spillets facetter. Vores U19 hold er ikke båret af enkelte spillere, der gør forskellen, men hele holdet der arbejder, og spiller som en enhed.”

  

Drenge U17 division: Roskilde 3 – 0 Kolding IF

 

 

Piger U16 LIGA: AGF 3 – 2 Kolding IF

 

Drenge U15 Liga 1: SfB Svendborg 1 – 0 Kolding IF

 

Piger U14 Liga 1: Kolding IF 1 – 1 Haderslev/Dybbøl/Vojens

Når vi spiller mod Haderslev, er det som om, vi bliver en større trussel for os selv, end Haderslev gør. Det er vores “lokalkamp”, som alle bare VIL vinde. Det kommer desværre til udtryk på banen, hvor vi har svært ved at finde vores flotte pasningsspil frem og “falder” lidt i deres fælder og skal slås mere for at vinde kampen i kampen.

 

Det er altid tætte kampe og med meget høj intensitet. Vi er generelt bedst, når vi kræver spil i rum af hinanden med løb for boldholder. Vi er normalt også et hold der skaber mange chancer og er også blevet meget mere effektive i vores slutprodukt.

 

Kampen mod Haderslev var bare ikke vores dag i vores normale spil. Vi kæmper og er frygtløse, og når alt kommer til alt, så er det flot af pigerne, at vi faktisk er med, når vi ender med at spille deres spil.

 

Det der viser, at vi er et tophold, er netop, at selvom vi falder i deres fælde og spiller med på deres spil, så hiver vi stadig en uafgjort hjem og et point.

 

Piger U14 Liga 2: Kolding IF 5 – 1 Give Fremad/Team BFO

11 seje piger kæmpede i 70 minutter mod et hold, som var meget defensive og dermed, gjorde det svært for os at komme til afslutninger. Vi måtte derfor være meget tålmodige i vores opspil for at lokke dem fremad, det lykkes til tider, og når vi gjorde det, så spillede vi flot fodbold.

 

Drenge U14 Liga 1: Haderslev FK 1 – 0 Kolding IF

“En kamp, hvor vi igen har fin succes med at skabe chancerne og sætte os selv op til scoring, men fortsat har svært ved at få den prikket i mål.”

 

Kampen starter i kontrol, hvor vi sidder på bolden, men stadig ikke formår at finde vores tempo og virkelig få rykket på Haderslevs kompakthed.

Vi inviterer dem mere og mere ind i kampen, og de kommer frem til et par hjørnespark, som vi ender med at indkassere på midt i første halvleg.

 

Facit af 1. Halvleg: Vi mangler vilje og udtryk i perioderne MOD bolden, vi skal spille mere tempofyldt MED bolden, og så skal bolden mere i feltet, når vi får løsrevet os på siden.

 

Vi får justeret, og det kan man tydeligt se i 2. Halvleg. Haderslev kommer frem til meget få chancer, hvor vi kommer frem til rigtig mange store muligheder i deres boks – primært via gennembrud og overtal på siden.

 

Alt i alt fin respons drengene har på, at kampen ikke går, som man måske havde forventet. Det vi skal kigge hen i mod nu, er at blive skarpere fra første fløjt af.

 

 

Drenge U13 Liga 1: Haderslev FK 3 – 1 Kolding IF

“En god matchning, hvor vi igen må anerkende, at vores modstanders skarphed i afgørende situationer er bedre end vores”

 

Vi møder Haderslev, hvor vi igen starter med at straffe os selv med at være bagud 2-0 efter 9 minutter på 2 personlige fejl. Vi kommer dog godt igen i 1. Halvleg og viser et godt udtryk resten af halvlegen og får også reduceret inden pausen.

 

De får et gult kort lige inden pausen, hvilket giver os momentum i starten af 2. Halvleg, som vi desværre ikke formår at veksle til nogen scoringer, selvom chancerne er til det. Pusten ryger lidt ud til slut i kampen, og Haderslev får også bragt sig yderligere foran. 

 

En god matching og en fin præstation mellem felterne, men vi mangler skarphed foran kassen og i den sidste aflevering, hvor vores modstandere lige for tiden er knivskarpe.