Kort og Godt: Kurtzmann Køreskole tager en tur mere!

I 20 år har Brian Kurtzmann drevet køreskole og ved om nogen hvordan eleverne skal guides trygt, sikkert og nemt igennem et kørekort. De seneste to år har han været en del af Kolding IF, og det bliver der ikke lavet om på foreløbigt. Brian Kurtzmann og resten af køreskolen har nemlig i dag forlænget deres aftale, og således kører køreskolen og fodboldklubben af samme vej de næste to sæsoner.

Brian Kurtzmann tilbyder kørekort til almindelig personbil, lastbil, buskort og trailer. Således er du særdeles godt dækket ind i Kurtzmann Køreskoles kompetente hænder. Kurtzmann har også i de forgangne to sæsoner hjulpet unge Kolding IF’ere, der havde svært ved at tilpasse teori- og køretimerne til en travlt hverdag som fodboldsspillere. Dette gjort via særlige Kolding IF-hold som tager højde for træning og kamp. Disse gode initiativer vil også være at finde i klubben de kommende to sæsoner.

Indehaver Brian Kurtzmann udtaler i forbindelse med aftaleforlængelsen:

”Vi synes det giver rigtig god mening, at byens kørelærer spiller sammen med byens fodboldklub. Vi ser mange synergier sammen, og vi nyder at hjælpe de unge fodboldspillere med at tage et fleksibelt kørekort.”

Kommerciel chef i Kolding IF, Michael Flyvholm, udtaler samtidig:

”De foregående to år har vi haft et stærkt samarbejde med Brian, hans kørelærer Pia og resten af køreskolen. Det er jeg glad for at vi nu sammen bygger videre på og gør endnu stærkere.”

Er du ung Kolding IF’er der snart skal tage kørekort, så kan du altså også glæde dig til aftalen. Mere information sendes ud på mail til U17 og U19 årgangene med relevant information om opstarten.

Indtil da kan du besøge Kurtzmann Køreskole ved at klikke her – og så kan du altså fortsat glæde dig til at møde Brian og Pia på Autocentralen Park – ligesom Kurtzmann Køreskoles profilering på Metropolis Arena består.

Hele Kolding IF ønsker at takke Kurtzmann Køreskole for det videre samarbejde. Det kører bare!

#KurtzmannKøreskole #KoldingIFKørekort #ViErKolding #SammenSkaberViHistorie