MAJA SKAL PÅ UDLANDSEVNTYR: SKAL SPILLE OG STUDERE PÅ HARVARD UNIVERSITY

Maja Poulsen har spillet i Kolding det meste af livet, men efter sommerferien skal hun nye veje. Der venter nemlig en spændende oplevelse i USA, hvor hun skal kombinere studie og fodbold på Harvard University i Boston.

Maja Elisabeth Poulsen er blot 19 år gammel og er netop blevet student på Munkensdam Gymnasium. Det meste af sit liv har hun spillet i Kolding og de seneste år har hun stået på mål Kolding IF’s Kvindeligahold.

Til sommer starter hun på Harvard University i Boston, hvor hun bliver en del af universitetets fodboldhold i Division 1, som er den bedste række inden for collegefodbold i USA.

Om Harvard University:

Harvard University er USAs ældste universitet og blev grundlagt i 1636. Universitetet er beliggende i Boston i USA, som også er en af USA’s største universitetsbyer. Personer som John F. Kennedy, Mark Zuckerberg, Kong Frederik 10. og mange flere, er blandt de personer som alle har deres gang på det prestigefyldte universitet.

Det er først på andet år at man vælger fag på Harvard, men Maja tænker hun vil læse naturvidenskabelige fag.

Harvard University blev i 2023 også kåret til det bedste universitet i USA, pga. deres akademiske ekspertise, forskning og engagement i at levere en god uddannelse til studerende i hele verden. Udover en høj grad af faglighed, er universitetet også med i den prestigefulde Ivy League.

På fodboldholdet bliver hun holdkammerat med danske Josefine Hasbo, som spiller på A-landsholdet. Derudover består holdet af spillere fra forskellige lande.
Division 1 er opdelt i conferences, og Harvard spiller i Ivy League, hvor de konkurrerer mod skoler som Brown, Princeton og Yale og Harvard vandt Ivy League-turneringen i efteråret. 

Maja glæder sig til at kombinere studie og fodbold på Harvard efter ferien:
– Jeg har spillet fodbold i Kolding siden jeg var helt lille og har nydt min tid i klubben. Jeg har udviklet mig rigtig meget, af at spille på holdet, og kan kun være taknemmelig for at have været en del af en så fantastisk trup. Derfor er det et trist farvel til holdet, som virkelig har været med til at forme mig som person og fodboldspiller, men jeg føler nu at jeg har brug for at komme videre og prøve kræfter af i USA hvor jeg i nogle andre rammer kan udfordre mig selv – fodboldmæssigt og personligt. Og så er det en helt perfekt kombination for mig på Harvard, hvor jeg både kan få en verdensklasse uddannelse og spille fodbold på rigtig højt niveau.