MED HJÆLP FRA MOS MOSH GALLERY OPRETTER KOLDING IF VELGØRENDE ORGAN

Fredag sættes et stærkt begrænset antal helt unikke Kolding IF trøjer til salg. Trøjerne er speciallavet af Mos Mosh Gallery.

Disse helt særlige trøjer er sat i verden med et formål – og det er ikke helt tilfældet at modellen er opkaldt efter Kolding IFs legendariske gamle hjemsted Olympia.

Trøjerne skal hylde fortiden – og så skal de gøre morgendagen lidt bedre. Alt overskuddet af salget bliver nemlig kanaliseret ind i klubbens nyeste initiativ: Kolding I Fællesskab.

Et velgørende organ for alle dem der har brug for ekstra støtte til at deltage i sunde og sociale aktiviteter i Kolding kommune. Målet er at støtte op om gode rammer og bidrage, også økonomisk, til glæde og sammenhold, hvor børn og voksne både individuelt og som en del af et stærkt fællesskab, kan udvikle sig.

Kolding I Fællesskab vil, foruden deltagelse af Teknisk chef Frederik Lund, Kommerciel chef Michael Flyvholm og Salgschef Marcel Mensel-Legald, engagere et Advisory Board til at rådgive, rejse økonomisk støtte og løfte engagementet i fællesskab. Når dette Advisory Board er på plads, vil klubben melde yderligere ud.

Fællesskabet vil nøje orientere sig om passende initiativer i kommunen, som den ønsker at bakke op om.

Mos Mosh Gallery bliver altså den første virksomhed, som økonomisk bakker op om initiativet. Som benævnt går alt salget af trøjerne til at give fællesskabet luft under vingerne.

Trøjerne kan ikke forudbestilles og vil udelukkende blive solgt efter først-til-mølle princippet. Mere information herom i morgen.

Læs mere om Kolding I Fællesskab under nedenstående billede

Kolding i fællesskab

Mission:

Kolding I Fællesskab ønsker at skabe muligheder for individer, der har brug for ekstra støtte til at deltage i sunde og sociale aktiviteter. Gennem lokale og nære indsatser ønsker vi at fremme fællesskab, sundhed og personlig udvikling for alle individer, uanset deres baggrund. Vi tror på, at små, målrettede indsatser i lokalsamfundet kan skabe stor udvikling og positive forandringer. Vores mål er at støtte op om gode rammer og bidrage til glæde og sammenhold, hvor børn og voksne både individuelt og som en del af et stærkt fællesskab, kan udvikle sig.

Fællesskabet vil begrænse sig til Kolding Kommune, men vil hverken begrænses til hverken fodbold eller børneaktiviteter. Kolding I Fællesskab vil via nøje research orientere sig som passende initiativer, som den ønsker at støtte i Kolding Kommune.

Advisory board

Kolding I Fællesskab vil engagere et Advisory Board til at rådgive, rejse økonomisk støtte og løfte engagementet i fællesskabet. Det kunne være lokale politikere, erhvervsliv med videre.

Rammen for Advisory boardet bliver :

2 til 3 møder årligt.

Sparring til de forskellige CSR indsatser klubben foretager sig.

Arbejde med økonomisk grundlag for fremtidige indsatser.

Kolding I Fællesskab er en del af et større CSR-program, som Kolding IF står bag. Gennem disse initiativer ønsker vi at understøtte meningsfulde fællesskaber, hvor individer kan udvikle og udfolde sig. Vi tror på, at gode, Kolding IF Fodbold ApS sociale aktiviteter er med til at forme stærke, sunde individer, der kan vokse og trives som en del af Koldings lokalsamfund. Vores mål er at hjælpe deltagerne med at blive den bedst mulige udgave af sig selv, så de endvidere kan bidrage positivt som borgere i Kolding.

Fra Kolding IFs side bliver Kolding I Fællesskab i første omgang ledet af Teknisk chef Frederik Lund, Kommerciel chef Michael Flyvholm og Salgschef Marcel Mensel-Legald. Når Advisory Boardet er på plads vil der blive meldt yderligere ud fra klubbens side.

For spørgsmål hertil kan Kommerciel chef Michael Flyvholm kontaktes på +45 21 90 11 53 eller mf@kolding-if.dk