Tidligere topkeeper bliver ny målmandstræner i Kolding IF

Med en varm TAK til Daniel Hansen og resten af Norva24, så kan vi hermed præsentere en spændende forstærkning af trænerteamet:

Den ærgerrige og rutinerede Martin Raška bliver nemlig ny målmandstræner i Kolding IF. Ringer navnet en klokke, så er det med god grund. Tjekken er nemlig tidligere førsteholdskeeper hos de danske mestre fra FC Midtjylland. Her spillede han blandet andre sammen med Simon Kjær.

Senest har han været målmandstræner hos det Slovakiske hold, DAC Dunajska Streda. 

Cheftræneren mener at tjekken er det helt rigtige valg:

-Da jeg besluttede at vi skulle se hvordan vi kunne bringe andre kompetencer end tidligere til træningen af vores målmænd, så var det naturligt at stile rigtig højt. Derfor er jeg meget glad for at vi har fået tilknyttet Martin, siger Kristoffer Wichmann, og snakker videre om hvilken type træner, Martin er:

-En Tjekke, der flytter fra Slovakiet til Danmark, fortæller næsten det hele. Læg oveni at Martin er en meget dedikeret, visionær, arbejdsom og krævende målmandstræner, så gør det mig meget tryg. Med internationale keepere i form af Lennart og Kyrylo, så passer det perfekt at vi får en international træner, med et stort kendskab til Danmark i almindelighed og vores stil i Kolding i særdeleshed, afslutter Kristoffer Wichmann.

Tjekken var også meget beæret over at få muligheden:

– Jeg var beæret da jeg først hørte om muligheden for at komme til Kolding, for at blive målmandstræner. Jeg havde tilbud fra flere tjekkiske og asiatiske klubber, men Danmark var helt klart første prioritet for mig. Da jeg snakkede Kristoffer og Niklas, omkring hvordan klubben fungerer, hvordan den er i udvikling og hvilke ambitioner der er, var der intet at diskutere, siger Martin Raška, og fortsætter med at snakke om nogle af hans ambitioner i klubben:

-Jeg tror og håber at vi kan levere gode resultater og dermed give fansene en masse af glæde sig over. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at vores målmænd præsterer på så højt niveau som muligt. Jeg glæder mig til at nyde hvert et øjeblik, både på banen, men også udenfor banen. Jeg forventer at spillerne kommer til med den rette indstilling og gør deres bedste hver eneste dag. Nu ser jeg bare frem til at mødes med fansene, folkene fra klubben, spillerne, trænerne og staben afslutter Martin Raška.

Martin har første arbejdsdag, d.24. juni, når spillerne kommer tilbage fra ferie