Vingsted Skydebaner har ramt plet: Ny Basis+Partner i Kolding IF
Nordeuropas største skydebaneanlæg har indgået et spændende samarbejde med Kolding IF. Vingsted Skydebaner, der er placereret i den smukke natur ved Vingsted, er specialister i skydebaner, og banerne er til alle sportsskytter, jægere og buejægere – og nu er de også en del af Kolding IF Netværket.
Vingsted Skydebaner håndterer en lang række events, og så har de egen skyttebutik på anlægget. Dermed er det en særdeles skarpladt partner, som Kolding IF nu får ombord. Vingsted Skydebaner tilbyder i dag et væld af skydeaktiviteter. Lerduer, pistolbaner, riffel, buebane, løbende vildt bane med videre. Disse faciliteter og kompetencer glæder eventansvarlig Peter Ginnerskov sig til at bringe i spil i Kolding IF.
I forbindelse med aftaleindgåelsen udtaler han:
”Vi er meget imponerende over Kolding IFs vidtrækkende netværk, og da vi er en spiller, der tilbyder firmaarrangementer, netværksevents og diverse levende aktiviteter, så anså vi det som ideelt at træde ind i et stort erhvervsnetværk. Vi tager hatten af for Kolding IFs kreative tilgang, og vi ser nu frem til masser af gode oplevelser i netværket.”
Aftalen mellem de to parter betyder, at Kolding IFs erhvervsnetværk kan glæde sig til et spændende erhvervsklubarrangement på Vingsted Skydebaner. Kommerciel chef i Kolding IF, Michael Flyvholm, fortæller følgende:
”Vingsted Skyttecenter er en fed aktør for os at få med. Vi elsker en aktiv og anderledes tilgang til det at drive netværk, og derfor passer dette samarbejde som fod i hose.”
Hele Kolding IF ønsker at takke for det flotte samarbejde, og mon ikke erhvervsnetværket glæder sig til at besøge de attraktive skydebaner i Vingsted?
Du kan læse meget mere om Vingsted Skydebaners aktiviteter ved at klikke her – hvor du også kan finde dit næste firmaarrangement: Firmaarrangement – Skydebaneforeningen Danmark
#VingstedSkydebaner #ViErKolding #SammenSkaberViHistorie